Menneskelig erkendelse er nu så sammenflettet med internettet, et videndelingssystem, der kan tilgås når som helst og hvor som helst, at grænserne mellem individuel viden (dvs. personlig hukommelse) og kollektiv viden (dvs. ekstern online-information) bliver mere og mere udvisket. Med andre ord kan folk fejlagtigt tro, at de oplysninger, de har fundet på internettet, stammer fra deres personlige hukommelse.
Ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences Tidsskriftet fandt netop det i 8 undersøgelser: Folk, der brugte Google til at besvare spørgsmål, var mere sikre på deres viden og hukommelse end dem, der ikke brugte Google. Det er dog vigtigt at bemærke, at folk, der brugte Google, ikke var mere tilbøjelige til at have ret end dem, der ikke havde.
De vigtigste videnskabelige gennembrud i verden er ikke sket, fordi individuelle eksperter ved alt om emnet, men fordi folk trækker og bruger viden fra andre kilder. “Den hyppighed og lethed, hvormed mennesker inkorporerer andre menneskers viden i deres egne kognitive processer, viser også, at individuel menneskelig kognition faktisk slet ikke er individuel,” skriver studieforfatter Adrian F. Ward. “Tænkning, hukommelse og viden er ofte resultatet af samspillet mellem interne og eksterne kognitive ressourcer.”
“Som medstifter Sergey Brin sagde, er Google bevidst designet til at være mindre et eksternt værktøj og mere som ‘den tredje halvdel af din hjerne’ – videngrænsefladen er så problemfri, at søgning er som at tænke.”
I det første eksperiment besvarede deltagerne 10 generelle spørgsmål på egen hånd eller ved hjælp af Google. De gennemførte derefter en kognitiv selvevalueringsskala, der målte, hvor godt de opfattede deres kognitive evner. Resultaterne viste, at deltagere, der brugte Google, besvarede flere spørgsmål korrekt, var mere sikre på deres evne til at få adgang til ekstern viden og var mere sikre på deres hukommelse sammenlignet med dem, der besvarede spørgsmål på egen hånd. Dette tyder på, at deltagerne tilskriver den information, de fandt på Google, til deres hukommelse.
Eksperiment 2 var identisk med eksperiment 1, bortset fra at kun halvdelen af deltagerne målte kognitivt selvværd. Alle deltagere blev derefter bedt om at forudsige, hvor mange spørgsmål de ville besvare korrekt under en anden videnstest, hvor brugen af Google inden for Google blev forbudt. Resultaterne viser, at dem, der tog den første test med Google, forudsagde, at de ville vide mere på den anden videnstest end dem, der tog den første test på egen hånd. Som i eksperiment 1 var de, der Googlede, mere sikre på deres kognitive evner end dem, der ikke brugte Google.
Eksperiment 3 søgte at udbygge forsøg 2. Fremgangsmåden var grundlæggende den samme, bortset fra at deltagerne gennemførte to videnstest og fik de rigtige svar på spørgsmålene. De forudsagde så, hvor godt de ville klare sig på den anden test, hvor de Ingen kunne bruge google. Endelig bestod de den anden test. Resultaterne viste, at de, der brugte Google til at tage den første test, forudsagde, at de ville klare sig bedre på den anden test, selv uden adgang til Google. Det er vigtigt, at resultaterne viser, at disse deltagere Ingen klarede sig bedre ved den anden test end dem, der slet ikke brugte Google. “Disse resultater er yderligere bevis på selvaccept af viden indeholdt i online søgeresultater og viser, hvordan en manglende forståelse for internettets bidrag kan føre til overmod,” sagde Ward.
Eksperiment 4 adskilte sig ved, at deltagerne blev tildelt en af tre betingelser: Google, Ingen Google eller Ingen Google og falsk feedback. I den tredje betingelse fik deltagerne at vide, at de svarede rigtigt på 8 ud af 10 spørgsmål. De blev derefter spurgt, om de var enige i denne vurdering for at opdele deltagerne i dem, der troede på den falske vurdering, og dem, der ikke gjorde. Resultaterne viste, at de, der var i Google-staten, var lige så sikre på deres hukommelse som dem, der troede på den falske feedback. På den anden side var de, der ikke havde Google, lige så sikre på deres kognitive evner som dem, der ikke troede på den falske feedback.
I eksperiment 5 skulle deltagerne skrive deres svar ned, før de kontaktede Google. Resultaterne viser, at folk, der skrev deres svar ned, før de søgte på Google, var mindre sikre på deres kognitive evner og forudsagde, at de ville vide mindre på en fremtidig videnstest, sammenlignet med dem, der blot googlede deres svar, som i tidligere eksperimenter. . “Disse resultater viser, at den typiske online søgeproces skjuler de relative bidrag fra intern og ekstern viden; når begrænsningerne af personlig viden bliver tydelige, tror folk ikke længere, at de ved, hvad internettet ved.”
I eksperiment 6 blev Google-søgeresultaterne forsinket, så deltagerne kunne søge i deres personlige hukommelse efter svaret, mens de søgte på Google. Den hastighed, hvormed Google arbejder, forhindrer folk i virkelig at søge efter svaret i deres personlige hukommelse. Den tredje betingelse i dette eksperiment blev ændret til en udskudt Google-søgningsbetingelse, hvor svarene dukkede op efter 25 sekunder. Resultaterne viser, at de, der brugte den langsomme Google, var lige så sikre på deres viden som dem, der ikke brugte Google. De, der brugte den langsomme Google, antog heller ikke, at de ville klare sig bedre med fremtidig videnstekst sammenlignet med dem, der ikke brugte Google.
Eksperiment 7 udvidede tidligere eksperimenter ved tilfældigt at tildele deltagere til at besvare enkle, mellemstore eller svære spørgsmål med eller uden Google. Replikerer tidligere eksperimenter for mellemliggende spørgsmål: De, der brugte Google, betragtede sig selv som klogere, havde en bedre hukommelse og forudsagde, at de ville vide mere i fremtiden end dem, der ikke brugte Google. Google har ikke påvirket disse domme for simple spørgsmål. Med hensyn til komplekse problemer forventede folk, der brugte Google, at vide mere om lige så komplekse problemer i fremtiden end dem, der ikke brugte Google.
I eksperiment 8 skulle deltagerne besvare 50 generelle spørgsmål ved hjælp af enten deres egen viden, Google eller Wikipedia. De, der var i Wikipedia-staten, fik et direkte link til den relevante side. ”At få svar fra Google kan ofte føles som ‘bare at vide’; tværtimod kan opdagelse og gennemsøgning af yderligere kontekstuel information, mens man leder efter svar på Wikipedia, tjene som en vigtig påmindelse om, at denne viden stammer fra en ekstern kilde.”
De blev derefter stillet 70 spørgsmål (50 allerede set, 20 nye) og spurgt, om de besvarede spørgsmålet ved hjælp af deres egen viden eller internettet. Resultaterne viser, at deltagere, der brugte Google, var mindre nøjagtige til at identificere informationskilden end dem, der brugte Wikipedia. Derudover var de, der googlede, mere tilbøjelige til at tilskrive online information til deres egen hukommelse end dem, der var på Wikipedia. “Disse resultater viser, at en sømløs forbindelse til onlineinformation ikke bare udvisker grænserne mellem intern og ekstern viden – den kan nogle gange udviske disse grænser fuldstændigt, hvilket får folk til at tro, at information fundet online faktisk blev fundet i deres egne kranier.” Afdeling afsluttede.
Samlet set viser resultaterne af disse undersøgelser, at brug af Google til viden kan udviske grænserne mellem den information, vi kender, og den information, vi ved, vi nemt kan få online.
